Engelsk

FVU er trinopdelt og man kan tage et eller flere trin. På FVU-engelsk er hvert trin på 26-40 lektioner og der er mulighed for test efter hvert trin. Undervisningen er gratis.

FVU-engelsk

FVU-engelsk er for dig der er ansat i en virksomhed.

I FVU-engelsk arbejder vi med at styrke de kommunikative færdigheder på engelsk, så deltageren fx kan varetage arbejdsopgaver på en arbejdsplads, og vi både skriver, taler og læser på engelsk.*

FVU-engelsk er delt op i 4 trin.

På Trin 1 kræves der ingen forkundskaber på engelsk.

  • Trin 1 er for begyndere og har fokus på at deltageren lærer og anvender enkle udtryk, at præsentere sig, og indgå i en enkel samtale om basale emner
  • Trin 2 har fokus på at deltageren forstår enkle tekster og kan føre enkle samtaler om velkendte emner, samt øge sit ordforråd
  • Trin 3 har fokus på at deltageren kan forstå hovedindholdet af korte tekster, føre korte samtaler og udtrykke sig skriftligt
  • Trin 4 har fokus på at deltageren kan forstå og uddrage information af tekster. Deltageren arbejder med at kunne give udtryk for holdninger og meninger både mundtligt og skriftligt

*Undervisningsministeriet, Undervisningsvejledning FVU-engelsk (STUK 2018)

**Undervisningsvejledning FVU-engelsk (STUK 2020)