MÅLGRUPPER
Kvinder
Du er kvinde og har en anden etnisk baggrund end dansk. Måske er du
lige kommet til Danmark eller du har været her i lang tid, men nu har
du fået lyst til at lære noget nyt! Det kan være, at du har brug for dansk
i din hverdag, f.eks. til at hjælpe dine børn med lektier eller du gerne vil
lære mere dansk, så du kan komme i arbejde eller uddannelse. Måske
har du bare lyst til at være ude blandt andre kvinder og få nye oplevelser
og udfordringer.
Unge piger
Er du skoletræt, har du brug for at se på dit liv med friske øjne, vil
du gerne komme godt i gang med dit ungdomsliv, så har vi en skole
og kan tilrettelægge et undervisningstilbud til dig.
Seniorer
Du har været i Danmark i mange år og har haft travlt med at passe din
familie. Nu har du fået mere tid til at tænke på dig selv og har lyst til
at møde andre kvinder på din alder og lære noget nyt.
Gravide kvinder og kvinder på barsel
Du er gravid og vil gerne forberede dig på fødslen af dit barn og på
at blive mor, eller også har du lige født og vil gerne komme i form
igen og tale med andre om det at være mor, mens du lærer dansk.
Langtidssyge på dagpenge
Du er sygemeldt fra dit arbejde eller uddannelse og har brug for
at komme i gang igen. Der er mulighed for individuel behandling
hos vores fysioterapeut.